Gå til indhold

Få 5 års garanti på din vaskemaskine

Når du køber en GRAM vaskemaskine fra en af vores udvalgte forhandlere, kan du få 5 års garanti ved at registrere dit køb online.

Gruppe_5aars

Hvad dækker garantien?

5 års produktgaranti fra GRAM dækker fabrikations- og materialefejl. I praksis får du din almindelige reklamationsret forlænget fra to til fem år.

Sådan får du 5 års garanti

Registrér din GRAM vaskemaskine online senest tre uger efter køb, og få 5 års garanti. Husk kvittering og korrekt serienummer.

Vaelgvaskemaskine_bred_rund

Hvilken vaskemaskine skal du vælge?

En vaskemaskine er en stor udskrivning for de fleste af os. Derfor er det afgørende at vælge en maskine, der passer til din hverdag.

Hent guiden og få overblik over de seks vigtigste ting, du bør vide, når du vil have en enkel, gennemtænkt løsning, der ikke sprænger budgettet.

Få guiden: 6 vigtige spørgsmål når du vælger vaskemaskine

Find forhandler med 5 års garanti

Se hos hvilke forhandlere nær dig, du kan få 5 års garanti på vaskemaskiner fra GRAM.


Sådan forlænger du vaskemaskinens levetid

Skader på vaskemaskinen er ikke bare en kedelig udgift for dig: Det koster også miljøet dyrt, hvis du er nødt til at skifte maskinen ud, før den er udtjent. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at forebygge skader og få din vaskemaskine til at holde længere.

Hent guiden og se, hvordan du holder din vaskemaskine i topform vask efter vask efter vask.

 

Guide:

10 praktiske tips til at forlænge vaskemaskinens levetid

6 ting du skal gøre, hver gang du vasker

Undgå at overfylde vaskemaskinen

For meget vasketøj i maskinen kan give ubalance, når maskinen centrifugerer, og det slider på lejerne. Der skal være plads til en knyttet hånd øverst i maskinen.

Dosér vaskemidlet korrekt

Undersøg, hvor hårdt vandet er i dit område, og følg doseringsvejledningen. Både for meget og for lidt vaskemiddel kan give grobund for bakterier, skimmel og dårlig lugt i maskinen.

Tøm alle lommer og læg bh’er i en vaskepose

Bh-bøjler og små genstande kan sætte sig fast i tromlen og ødelægge den.

Tag tøjet ud straks efter vask

Både tøj og maskine kan komme til at lugte jordslået, hvis du lader tøjet ligge i maskinen i flere timer. Brug maskinens timer-funktion, så vasken er færdig, når du har tid til at hænge den op.

Tør gummipakningen af

Tør gummipakningen i lågen af med en klud efter hver vask. På den måde fjerner du fugt og urenheder og forebygger skimmeldannelse.

Lad lågen og sæbeskuffen stå åben

Bakterier og svampe trives i et fugtigt miljø. Lad maskinen tørre med åben låge og sæbeskuffe efter vask for at undgå bakterie- og svampevækst.

3 ting du skal gøre månedligt

Rengør maskinen

Vask sæbeskuffen, og tør lågen og gummipakningen af. Så undgår du, at bakterier, skimmel og dårlig lugt sætter sig i snavs, fnuller og sæbe- og kalkrester.

Kør en vask på 90 grader

Mange af os vasker ved lave temperaturer for at spare på strømmen og skåne miljøet. Men ca. en gang om måneden bør du vaske en vask ved 90-95 grader for at slå bakterier ihjel og slå eventuelle kalkrester i stykker.

Rens filteret

Et tilstoppet filter hæmmer vandets vej ind og ud af maskinen. Tag filteret forsigtigt ud, og fjern fnuller og andet, der sidder i sien. Der kan løbe lidt vand ud, når du tager filteret ud, så læg et håndklæde eller en klud under.

1 ting du skal gøre hver 3. måned

Afkalk vaskemaskinen

Kalk sætter sig på varmelegemet og tromlen, slider på maskinen og koster på strømmen. I værste fald kan maskinen brænde sammen.

Kom et par spiseskefulde citronsyre i sæbeskuffen eller tromlen, og kør en tom maskine på 60-90 grader.

 

Whitepaper_mockup_GRAM_10Tips

Hvad kan gå galt_vaskemaskine2

Print-selv tjekliste:
Forlæng vaskemaskinens levetid

Print den praktiske tjekliste og hæng den op ved vaskemaskinen, så du og resten af familien nemt kan holde styr på vedligeholdelsesopgaverne.

tekniker_video_lp

Få tjeklisten